rssicon
imageleft

Stockblog.dk - om aktier og aktiehandel

Blog om aktier, aktiehandel og investering med fokus på aktierne i det danske OMXC20-indeks. Skrevet af private aktie-interesserede.

For den langsigtede aktie-investor er det værd at holde øje med om de selskaber, man overvejer at investere i, har opstillet nogle langsigtede, konkrete mål for eksempelvis udviklingen i omsætning og overskud over flere år. Disse mål kan nemlig anvendes som en form for pejlemærke for en langsigtet aktie-investering, selvom der langtfra er garanti for at målene indfries.

Ikke desto mindre er konkrete, langsigtede mål et glimrende værktøj (og signal) til investorerne, da de vidner om en vis kontinuitet og “sikkerhed” - samt tiltro til selskabets (og aktiens) fremtidige perfomance. Endelig kan man som investor få en god indikation på, hvilket potentiale der over år er i selskabet og selskabets aktier.

Et godt eksempel på et C20-selskab med konkrete, langsigtede vækstmål er Coloplast. Coloplast har opstillet flere mål, der skal indfries frem mod 2012. Det er blandt andet en omsætning på 15 mia. kr. (mod 7,2 mia. kr. i 2005/2006-regnskabet), en overskudsgrad på mindst 18 pct. - samt en fordobbling af indtjeningen hvert 5. år frem mod 2012 (med udgangspunkt i 2004/2005-regnskabsåret).

Selskabet Novozymes har opstillet lignende konkrete, langsigtede mål i en 2010-plan. Målsætningen lyder på en omsætning på 10 mia. kr. i 2010 (sidste år var omsætningen på 6,8 mia. kr.), en vækst i driftsoverskuddet på mindst 10 pct. om året samt en overskudsgrad på “cirka 18 pct.”

Ovenstående målsætninger er meget konkrete - og giver et indtryk af en “kontrakt” med selskabets investorer (skønt der “blot” er tale om målsætninger). Men her på Stockblog.dk bifalder vi disse mål som pejlemærker for langsigtede investorer, der går længere end det kortere sigte fra regnskab til regnskab. Se også indlægget: Aktier: Forskellen på trader og investor og Aktier: Drømmen om den gyldne aktie.

Relaterede indlæg:

  1. Lundbeck: Langsigtede forventninger ved Q3-regnskab Lundbeck (LUN) fremlagde i dag et halvårsregnskab (se det her) med nyheden om, at selskabet...
  2. DSV: Opjusterer efter markant vækst i 2. kvartal Transportselskabet DSV (DSV) har fremlagt en halvårsrapport (se den her), der viser, at DSV i...
  3. Aktier: Risikopræmien på aktier Aktier er interessante som langsigtet investering, fordi de historisk set har leveret et højere afkast...
  4. Genmab: Intet nyt om Arzerra-salget Genmab (GEN) har fremlagt en 1. kvartalsrapport (se den her), der ikke indeholder nyt om...
  5. Aktier: Dow Jones-dyk er en lektie for aktieinvestorer Torsdagens pludselige og voldsomme dyk på godt 9 pct. i Dow Jones-indekset er en lektie...

5 Comments to “Aktier: Langsigtede mål som pejlemærke”

  1. on 10 Aug 2007 at 11:20 amNovozymes: Salget lavere i 2. kvartal

    [...] Novozymes har et langsigtet mål om en omsætning på 10 mia. i 2010. Herfra ser det ikke ud til at blive et problem at nå det mål, hvis væksten fra 1. halvår fortsætter (3,7 mia. kr. mod 3,3 mia. kr.) i takt med det nuværende tempo indenfor opkøb og tilkøb og nye produktlanceringer. Se indlægget: Aktier: Langsigtede mål som pejlemærke. [...]

  2. on 21 Nov 2007 at 1:32 pmColoplast: Ændrer langsigtede mål

    [...] Oprindeligt havde Coloplast en vækst-målsætning, hvor der i 2012 skulle sælges for 14 mia. kr. Det ville svare til en vækst på cirka 13 pct. om året frem til 2012. Men det er nu ændret til et langsigtet mål om en organisk vækst på 10 pct. om året - uden at året 2012 er nævnt som specifikt pejlemærke længere. Se også indlægget: Aktier: Langsigtede mål som pejlemærke. [...]

  3. [...] Den fine organiske vækst gør, at Novozymes i halvårs-rapporten bekræfter det langsigtede mål om en omsætning på 10 mia. kr. i 2010. Det hedder dog, at “et ugunstigt valutakursniveau udgør den største enkelt trussel til indfrielse af ambitionen”. Se i den forbindelse også blog-indlægget: Aktier: Langsigtede mål som pejlemærke. [...]

  4. [...] Nogle selskaber har opstillet konkrete, langsigtede mål for omsætning og indtjening, som det i denne sammenhæng kan være en god ide at sammenholde selskabets udvikling med, da disse kan fungere fint som pejlemærker for en investerings-beslutning. Se mere i blog-indlægget: Aktier: Langsigtede mål som pejlemærke. [...]

  5. [...] I disse tider præget af afmatning og recessions-frygt, er det værd at notere sig, at Novozymes må betragtes som en defensiv aktie, der kun i begrænset omfang ventes at blive påvirket af en global recession. Som et udtryk for dette fastholdes de langsigtede mål om en salgsvækst på 8-10 pct. om året i lokal valuta, som udtrykt i “10 i 10″-planen. Se mere i indlægget: Aktier: Langsigtede mål som pejlemærke. [...]