Aktiemarkedets aktører tenderer til at handle mere og mere kortsigtet, hvilket tydeliggøres af, at en aktie i gennemsnit bliver ejet i kortere tid end tidligere.
Statistik fra “New York Stock Exchange” viser, at den gennemsnitlige ejertid for en amerikansk aktie sidste år var nede på omkring 10 måneder - mens den gennemsnitlige ejertid i 90′erne var på omkring 1,5 år. Tilbage i 1980′erne gik der i gennemsnit 3 år før en aktie blev handlet igen.
Der er ingen tvivl om, at omsætningen er blevet øget af automatiserede handler genereret af computere - se eksempelvis blog-indlægget: Aktier: Computere mest aktive i aktiehandel.
Den øgede omsætning er dog ensbetydende med mere likviditet i aktierne - som de fleste aktører vil betragte som positivt for markedet.
På det seneste er den lavere aktie-ejertid dog blev problematiseret, da den populært sagt indikerer, at der bliver flere aktie-spekulanter på markedet, der jagter kortsigtede kursgevinster og færre langsigtede investorer, der betragter sig som (ansvarlige) ejere af den bagvedliggende virksomhed.
Dette forhold omtales i den seneste “Schumpeter-klumme” i tidsskriftet “The Economist” (se her), hvor der fra politisk side overvejes tiltag for at fremme langsigtet aktie-investering (og ansvarligt ejerskab) og dæmpe den kortsigtede spekulation.
På sitet “Upsidos” blog sættes der i den forbindelse fokus på de omkostninger den øgede handelsaktivitet medfører for den gennemsnitlige aktie-ejer (se indlægget her). Se også blog-indlæggene: Aktier: Forskellen på trader og investor og Aktier: Markedstiming er højere omkostninger og mere risiko.
Akk.
Relaterede indlæg:
- Aktier: Obligationsrenter lavere end ventet Dow Jones-udbytte I USA og en række andre vestlige lande er renten på statsobligationer faldet betydeligt i den...
- Mærsk: Årsprognosen får endnu et hak op A. P. Møller-Mærsk (APM B) leverede et halvårsregnskab (se det her), hvor prognosen for helåret...
- Novozymes: Ny opjustering efter markant 2. kvartal Novozymes (NZYM B) har fremlagt et halvårsregnskab (se det her), der indeholder en opjustering af...
- Danske Bank: Fortsat underskud på bankaktiviteterne Danske Bank (DANSKE) har fremlagt et halvårsregnskab (se det her), der viser at nedskrivningerne i...
- Aktier: Risikopræmien på aktier Aktier er interessante som langsigtet investering, fordi de historisk set har leveret et højere afkast...
