rssicon
imageleft

Stockblog.dk - om aktier og aktiehandel

Blog om aktier, aktiehandel og investering med fokus på aktierne i det danske OMXC20-indeks. Skrevet af private aktie-interesserede.

Transportselskabet DSV (DSV) har fremlagt en årsrapport (se den her), der viser et årsresultat på 191 mio. kr. ud af en omsætning på 36.085 mio. kr.

I 2009 har DSV været ramt af krisen og oplevet en negativ organisk vækst på markante -20,2 pct. Og i løbet af 2009 har DSV i to omgange nedjusteret forventningerne til omsætningen - se bl.a. indlægget efter 3. kvartal: DSV: Endnu en omsætnings-nedjustering.

Værd at notere sig er, at DSV - trods omsætningsnedgangen - har evnet at realisere en overskudsgrad (EBITA) på fine 4,7 pct. i 2009. Overskudsgraden er dermed ikke langt fra årene før krisen (5,2 pct. i 2008, 5,4 pct. i 2007, 4,7 pct. i 2006 og 4,9 pct. i 2005).

Dette viser, at DSVs “asset light-forretningsmodel” er fleksibel, når det virkelig gælder, hvor selskabet kan holde de faste omkostninger nede og ikke bliver tynget af ejerskabet af aktiver i form af lastbiler, skibe og fly.

DSV venter dog at væksten igen indfinder sig i 2010. Her er forventningen en vækst i nettoomsætningen på 3-7 pct., hvilket “ikke er baseret på et super-optimistisk scenarie”, som DSV-direktør Jens Bjørn Andersen har udtrykt det overfor Reuters.

Samtidig venter DSV, at resultatet af primær drift før særlige poster (EBITA) vil være på niveauet 1.900 - 2.100 mio. kr. i 2010 (hvilket svarer til en EBITA-forbedring på 11,6 -23,3 pct. ud fra 2009-tallet på 1.703 mio. kr.).

Vedrørende integrationen af ABX Logistics skriver DSV, at den nu er afsluttet i alle lande - bortset fra Frankrig og Spanien, hvor den sidste del af integrationen ventes afsluttes her i 1. halvdel af 2010.

Bestyrelsen i DSV foreslår at udbetale et udbytte til aktionærerne på 0,25 kr. pr. aktie (mod 0 kr. sidste år). Derudover lægger DSV-bestyrelsen op til aktietilbagekøb for 100 mio. kr.

Ved en kurs på 90 handles en DSV-aktie til en pris på 23 gange 2009-resultatet (udvandet justeret), hvilket vidner om, at markedet indkalkulerer forventninger om markant bedre indtjening fremover. Se også indlægget: DSV: Ser “problemlande” uden tab i 2010.

Akk.

Relaterede indlæg:

  1. DSV: Opjusterer efter markant vækst i 2. kvartal Transportselskabet DSV (DSV) har fremlagt en halvårsrapport (se den her), der viser, at DSV i...
  2. DSV: Svag vækst i 1. kvartal Transportselskabet (DSV) har aflagt en 1. kvartalsrapport (se den her), der viser, at selskabet har præsteret...
  3. Mærsk: Forventer “beskedent” overskud i 2010 A. P. Møller-Mærsk (APM B) har offentliggjort en årsrapport (se den her) med Gruppens første...
  4. DSV: Endnu en omsætnings-nedjustering Transport-selskabet DSV (DSV) benyttede 3. kvartals-rapporten (se den her) til endnu engang at nedjustere forventningerne...
  5. DSV: Ramt af nedgang i transportmængderne Transportselskabet DSV (DSV) har leveret et halvårsregnskab (se det her), der viser, at selskabet i...