rssicon
imageleft

Stockblog.dk - om aktier og aktiehandel

Blog om aktier, aktiehandel og investering med fokus på aktierne i det danske OMXC20-indeks. Skrevet af private aktie-interesserede.

Den årlige diabetes-konference afholdt af ADA (American Diabetes Association) bød nærmest på en styrkeprøve mellem Novo Nordisk og en række af konkurrenterne på nye data på de såkaldte GLP-1-produkter til behandling af type 2 diabetikere.

De seneste data indikerer, at netop Novo Nordisk står godt postioneret i kampen med Liraglutide om markedet for GLP-1-produkter, som analytikerne venter vil blive et to-cifret millard-marked i løbet af de kommende år (Credit Suisse venter et marked på mere end 15 mia. dollars i 2015), hvor Liraglutide vil være det mest effektive GLP-1-produkt på markedet, når det lanceres.

På konferencen prænsenterede Novo Nordisk nye data for GLP-1-produktet Liraglutide (der ventes på markedet medio næste år), hvor Liraglutide præsterede signifikant bedre blodsukkerkontrol hos patienterne i sammenligning med konkurrenten Byetta (Exanatide), der som det eneste GLP-1-produkt ER lanceret på markedet (og som Eli Lily venter vil sælge for omkring 900 mio. dollars i år). Se data’ene her.

Amylin (udvikleren af Byetta) svarede igen med data, der viste, at den forbedrede version af Byetta - Byetta LAR (der ventes at komme på markedet godt et år efter Liraglutide - dvs. på et tidspunkt i 2010) - både yder bedre blodsukkerkontrol og fører til større vægttab end Byetta. Se data’ene her. Samtidig har Byetta LAR den fordel, at produktet blot skal indsprøjtes én gang om ugen i modsætning til Liraglutide, der skal tages dagligt (deraf tilføjelsen “LAR” for “Long Acting Release”).

Det er tydeligt, at både Liraglutide og Byetta LAR tegner til at være bedre og mere effektive GLP-1-produkter end Byetta, når de som nye produkter engang kommer på markedet. Men i konkurrencen mellem de to har Novo Nordisk den fordel, at Liraglutide står til markeds-lancering mindst et år før Byetta LAR (Novo Nordisk har indsendt ansøgning om godkendelse, mens ansøgning for Byetta først indsendes næste år). Se i den forbindelse også indlægget: Novo Nordisk: Foreløbige konkurrent-data offentliggjort.

En fremtidig (og formentlig hård) konkurrent til de to GLP-1 produkter kan blive R1583 (Taspoglutide) fra Roche, der i går meddelte, at produktet er gået i den afsluttende fase-3 test. R1583 præsterede imponerende data i fase-2 testen, der også blev uddybende præsenteret på ADA-konferencen. Se meddelelsen fra Roche her.

Med Liraglutide står Novo Nordisk til at være godt positioneret som det mest effektive GLP-1-produkt på markedet, når det lanceres næste år (Novo Nordisks seneste studie viser jo, at Liraglutide er Byetta overlegen på afgørende punkter). Men i takt med konkurrenternes ventede lanceringer i årene efter, vil konkurrencen uden tvivl blive kraftigt intensiveret, hvor Liraglutides position som det mest effektive GLP-1-produkt står til at blive truet.

Akk.

Relaterede indlæg:

  1. Novo Nordisk: Halvårsregnskab med ny opjustering Novo Nordisk (NOVO B) har aflagt et halvårsregnskab (se det her), der endnu engang byder...
  2. Novo Nordisk: Degludec i fortsat styrkeprøve med Lantus For Novo Nordisk er det af afgørende kommerciel betydning, at den langstidsvirkende insulintype Degludec i...
  3. Aktier: Handelsmønstre & Tendenser uge 25/2010 Med udgangspunkt i udviklingen i OMXC20, vil jeg med jævne mellemrum opsummere tendenser, som jeg...
  4. Novo Nordisk: Fokus rettes nu for alvor mod Degludec og Degludec Plus Efter en periode hvor markedet har haft fokus på markedslanceringen af diabetes-produktet Victoza, vil interessen...
  5. Novo Nordisk: God salgsvækst fører til mindre opjustering Novo Nordisk (NOVO B) har i dag leveret et 1. kvartalsregnskab (se det her), der...

3 Comments to “Novo Nordisk: Godt positioneret med Liraglutide - men konkurrencen intensiveres”

  1. [...] Resultatet af denne undersøgelse ventes i 1. halvår 2009. Dette stof kan blive en vigtig del af kampen om markedet for denne type stoffer (GLP-1) til behandling af type-2 diabetikere. Se også indlægget: Novo Nordisk: Godt positioneret med Liraglutide - men konkurrencen intensiveres. [...]

  2. [...] I 2009 bliver det i særdeleshed interessant at følge det ny diabetes-produkt Liraglutides videre skæbne. Det ventes at Novo Nordisk holder møde med de amerikanske sundhedsmyndigheder den 2. marts om godkendelse af produktet, hvorefter godkendelsen (om alt går vel) formentlig kan ske et par måneder senere, så Liraglutide kan komme på markedet. Se også indlægget: Novo Nordisk: Godt positioneret med Liraglutide - men konkurrencen intensiveres. [...]

  3. [...] I 2009 bliver det i særdeleshed interessant at følge det ny diabetes-produkt Liraglutides videre skæbne. Det ventes at Novo Nordisk holder møde med de amerikanske sundhedsmyndigheder den 2. marts om godkendelse af produktet, hvorefter godkendelsen (om alt går vel) formentlig kan ske et par måneder senere, så Liraglutide kan komme på markedet. Se også indlægget: Novo Nordisk: Godt positioneret med Liraglutide - men konkurrencen intensiveres. [...]